21 maj
2025
  • Onsdag, 11.00 – 22.30

Cirkusrevyen

Cirkusrevy på Dyrehavsbakken onsdag den 21. maj 2025. Efter i nogle år at have svigtet cirkusrevyen, tænker jeg, det er ved at være tid til et besøg igen. Hvem har ikke lyst til det, efter de fantastiske anmeldelser revyen har fået, selvom nogle af de bærende kræfter ”fra gamle dage” ikke er med ?

Cirkusrevy på Dyrehavsbakken onsdag den 21. maj 2025.

Efter i nogle år at have svigtet cirkusrevyen, tænker jeg, det er ved at være tid til et besøg igen. Hvem har ikke lyst til det, efter de fantastiske anmeldelser revyen har fået, også selvom nogle af de bærende kræfter ”fra gamle dage” ikke er med mere??

Et skønt hold med Bodil Jørgensen og Niels Olsen i spidsen for det hele. Det kan igen i år kun blive rigtig godt.

Gå selv ind på cirkus revyens hjemmeside og læs om de resterende skuespillere der skal fornøje os.

Vi kører fra Kolding rutebilstation kl. 11.00.

I forhold til de tidligere år vi har været afsted, får vi nu 1 time mere til at nyde tiden på Dyrehavsbakken --- inden revyen starter kl. 17.00.

God tid til sen frokost, eller tid til eftermiddagskaffen eller hvad I har lyst til.

Umiddelbart efter revyens afslutning ca. kl. 19.15 køres direkte til Kolding igen. På hjemvejen får I en lækker sandwich, og der kan købes drikkevarer i bussen.

Jeg håber meget, at vi igen kan få en hyggelig og sjov dag. Jeg har bestilt et antal billetter, så først til mølle. Tilmeldingen kører indtil fredag den 21/2. Husk dog begrænset antal pladser, så billetterne kan være solgt inden.

PRIS for hele dagen: Revybillet, bus, broafgift og sandwich er Kr. 845,- pr. person.

Hvis I som medlem af IFA gerne vil have ægtefællen med, er det OK. Som medlem kan I bestille 2 billetter i alt.

Medlemmer bestiller, og betaler som I plejer på hjemmesiden under EVENT. Hvis I ønsker påhæng med, skal de Kr. 845,- betales på mobil Pay nummer 64995. I kommentarfeltet skrives JERES NAVN / revy.

På forhåbentlig glædeligt gensyn i cirkusteltet på Bakken—eller måske før 😉 😉.

Mange hilsner Vibse