29 maj
2024
  • Onsdag, 08.00 – 16.00

Guidet gåtur FYN

Her har du (næsten helt sikkert) aldrig været… så er du frisk så kom med på en fantastisk gå og naturoplevelse på Fyns eneste hedeområde. Efter opsamling på Kolding rutebilstation onsdag den 29. maj 2024 kl. 8.00 køres mod Fyn. På vejen derover - holder vi ved bussen - en kaffe og rundstykke pause.

På Fyns eneste hedeområde skal vi på en fantastisk vandretur, som ligger mellem hav og fjord. Der er mange dejlige naturoplevelser på Enebærodde.

Området er fredet, og der er kun adgang til fods. Nyd en guidet vandretur på Enebærodde med Kattegat til den ene side og Odense Fjord til den anden.

Det er en helt særlig oplevelse at vandre her. Med lokalguiden hører vi de spændende historier om odden og dens beboere.

Vi ser fyrtårnet, der blev bygget for at gøre indsejlingen til Odense Fjord mere sikker.

Herigennem sejler de helt store containerskibe, når de skal fra værft på Lindø Fayard.

Fra Enebærodden er der udsigt til Fyns Hoved og Samsø og til langt ind i Odense Fjord.

Vores guide ved alt om oddens fascinerende natur, hvor der findes spiselige bær og planter langs kysten og han fortæller gerne om opskrifter, hvor urter kan indgå.

Undervejs på turen holder vi små pauser, og ved oddens jagthytte spiser vi vores sandwich.

Tilmelding senest den 10. maj kun på IFA’s hjemmesiden under EVENTS.

Pris Kr. 570,- alt inkl:

Busturen

Morgenkaffe og rundstykke

Frokost sandwich + 1.vand + 1.stk frugt

Naturguide på hele gåturen 

Husk gode sko og bemærk venligst at turen ikke er for gangbesværede.

Turen er ca. 5 km

Vi forventer at være i Kolding igen, sidst på eftermiddagen.

Turen bliver aflyst, hvis ikke bussen kan fyldes. 

Hilsen Vibse.