2025
-
Onsdag, 10.00 – 16.00
Heldagsudflugt
Tusindfryd er temaet for turen, der byder på smukke blik gennem skovstrækninger, over vand og øer. Mange tusinde skridt er trådt på historien her, og nu kan I personligt tilføje jeres, når vi vandrer over årtusinde gamle aflejringer, mod historiske afmærkninger. Udover det dejlige fysiske ved en gåtur, er det hensigten at få dig i en frydefuld stemning, så du også får et mentalt boost.
Undervejs, og som noget ekstra, er der indlagt afslappende tid til besøg hos Nina – ”Et levende sted med en levende ånd” – hvor vi skal have smagsprøver på ”Vild mad” - tangchips, pesto, tzatziki, godt brød og et glas gulddråber, fra sidste års høst af vilde æbler. Og ikke mindst skal vi snakke om alt det vi kan sanke lige hvor vi er, og hvordan vi kan anvende det.
Sted og tidspunkt: Mødested Parkhallen kl. 10.00, onsdag den 14. maj
Turområde: Stenderup Midtskov, Lillebæltskysten, ”Ninas Verden”
Sværhedsgrad: Let – distance 10 til 12 km med mange indlagte pauser
Kørsel: Vi fordeler os i private biler, og betaler 25 kr pr pers til chaufføren
Varighed: Anslået fra kl. 10 – 16. Medbring madpakke, og rigeligt at drikke
Turleder: Berit Skovgård – ring 2644 9540 hvis behov for supplerende opl.
Deltagerantal: Op til 30 personer, og forudsat frivillige vil køre mod betaling
Arrangementet er gratis, og med støtte fra Kolding Kommune, og IFA